Solide ben med stilleskruer sikrer en korrekt og hurtig opsætning, samt frihøjde på 200 mm for en nem rengøring.
Den øverste kant på gryden er uopvarmet og isoleret fra dampkappen. Herved mindskes varmeudstrålingen og der spares energi, samtidig med at risikoen for forbrændinger på underarmene minimeres.
Yderligere sikrer denne konstruktion at maden ikke brænder på i grydens udløbstud når gryden tømmes, hvilket ville reducere kvaliteten og øge rengøringstiden.
I displayet vises den faktiske temperatur på indergryden, men et tastetryk giver adgang til visning og ændring af den ønskede temperatur. Denne indstilles hurtigt og præcist mellem 1-120°C.
De store pile ændrer indstillingen med 10°C og de små pile med 1°C.
Varmetilførslen styres automatisk, så den ønskede temperatur opnås.
Vandet påfyldes gennem en stor, drypfri tud på søjlen. En integreret vandmængdemåler fylder vand i gryden ved at der indstilles en ønskede mængde og starte påfyldningen. Påfyldningen stopper automatisk, når den ønskede mængde er påfyldt. Den ønskede mængde kan indstilles med én decimal.
Mængden der mangler at blive påfyldt vises i displayet under påfyldningen. Brugeren kan let stoppe påfyldningen og justere den ønskede mængde.
Små mængder kan med fordel påfyldes med manuel fyldning. Mens tasten holdes, fyldes der vand i gryden, og den påfyldte mængde kan aflæses i displayet med én decimal.